Strik i brug #3 De nye grå

foto

Det var jo ikke fordi, at jeg som sådan manglede gråt strik. Men jeg manglede den perfekte enkle cardigan. Den man lige smider over skuldrene, når toppen måske/måske ikke viser sig at være for kold i løbet af dagen. Den cardigan havde jeg ledt længe efter i den rigtige kvalitet og til sidste endte jeg med at strikke selv. I ren lammeuld, alpaca og silke 🙂

foto (85)

Den er blevet lige efter mit hoved, men jeg har ikke besluttet mig for om jeg skal sætte knapper i eller ej. Nu bruger jeg den sådan her, og mærker efter om det føles som om der mangler noget. Jeg regner med, at kunne bruge den både til jeans, nederdele og kjoler men nok mest på job … så den ikke kommer for tæt på små tomatsuppe- eller jordbærsyltetøjsfingre.

Men så manglede jeg jo også lidt en varm chunky sweater til legepladsture med drengene, og i ren uld så den kunne klare både fedtfingre, småregn og kulde.

foto (86)

Sweateren er strikket på pind 8 og det gik så stærkt, at jeg næsten ikke nåede at blive træt af projektet før det var færdigt. Det kan ellers godt være udfordringen med de lidt større projekter, der er det meget sjovere og hurtigere at strikke til størrelse 2 eller 4 år.

Som en bonusinfo kan jeg her til sidste minde alle om, at man ikke skal have fokus på blogindlæg, når ovnen er igang – jeg har lige smidt en HEL plade nybagte (nybrankede) CHOKOLADEboller ud. Fokus er vist nøgleordet her!

14 thoughts on “Strik i brug #3 De nye grå

  1. Du er bare så dygtig. Er meget misundelig på dit talent. Jeg synes den nye cardigan har det helt rette snit, og det lyder virkelig lækkert med blandingen. Jeg må dog indrømme at jeg er til uld. Har kastet mig over silke og cashmere så mange gange, men uld ender altid med at være favoritten.

    Jeg glæder mig til at jeg, snart (forhåbentlig) kan vise mit første projekt til mig selv frem. Nøj hvor det bare stadig trækker tænder ud. Efter tre forsøg hvor jeg ikke blev tilfreds skiftede jeg opskrift, blev stadig ikke tilfreds, og har nu skiftet opskrift igen. Denne gang tror jeg faktisk jeg bliver færdig….
    Det er ikke altid lige fedt at være kræsen. Set fra den lyse side, så får jeg trænet min tålmodlighed, og øver mig i at nyde processen 🙂

    Like

    1. Tak for dine søde ord. Der ligger altså også virkelig mange bandende strikketimer bag, at jeg nu næsten kan få tingene til at blive som jeg tænker dem inde i mit hoved. Og en vildt god pointe at øve sig i at nyde processen – det er meget ZEN af dig.
      Jeg er også helt klart mest til den rene uld, og jeg lidt bekymret for hvordan cardiganen holder i brug.
      Og så er jeg efterhånden også noget spændt på dit strikkeprojekt 🙂

      Like

  2. Jeg er fuldstændig vild med din grå cardigan. Det er lige sådan en helt enkel cardigan med raglan jeg har ledt efter længe. Er det muligt at købe opskriften af dig?

    Like

  3. Tusind tak fordi du allerede har skrevet en opskrift og sat den på Ravelry, du er vel nok hurtig og effektiv. Jeg har købt et eksemplar og glæder mig til at komme i gang. Har ovenikøbet lagergarn til projektet, så det er helt perfekt. – Jeg er vild med dine enkle designs, har også købt opskriften til raglantrøjen. Det er lige sådan strik skal være, enkelt, smukt og funktionelt.

    Like

    1. Det var absolut så lidt, nogle gange kræver det blot en opfordring at få det gjort. Så selv tak 🙂 Og skønt at du kan få brugt lidt af lageret, så rydder du jo faktisk op imens du strikker 🙂

      Like

Skriv en kommentar