Genbrugsfund og ærmestrik

foto88888Forleden dag var jeg forbi min lokale genbrugsbikse i frokostpausen og fandt tre fine ting. Det vil sige, at jeg fandt mange flere fine ting, men disse tre kunne jeg stå inde for at købe, fordi jeg er sikker på at jeg rent faktisk får dem brugt. Selvom mit købestop i år tillader genbrugskøb, så skal de stadig holdes på et fornuftigt niveau, ellers er overforbruget bare blevet skubbet dertil. Pointen er jo stadig at holde klædeskabet fri for rod og fyld.

Den lyse blondesag er en kjole, som er lige en tand for kort til mig og skal lægges op så jeg kan bruge den som en top. I midten ligger en nederdel med en fuldstændig håbløs pasform, men den skal sys om til en top. Og den nederste er en kimino som skal bruges til fastelavn. Jeg har længe ledt efter noget lignende, men de andre jeg har fundet været for dyre i forhold til blot at være fastelavnstøj.

Samlet pris for alle tre ting er 160 kroner. Nu skal symaskinen bare støves af, så er der “nyt” tøj i skabet.

foto8888

Men først skal sidste ærme af mit nuværende strikkeprojekt gøres færdig. Jeg strikker striber (nok ikke den store overraskelse) og i 50/50 uld og cashmere, så den skal bare være færdig NU. Men det er som om, at ærme nummer to er dobbelt så strengt at komme igennem som det første – der mangler lidt en copy/paste knap på strikkepindene. Men det er fredag, jeg har rødvin og nye afsnit af BigBangTheory, så mon ikke ærmet strikker sig selv 🙂

God fredag derude.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s