#DeclutteringApril Uge 2

foto (38)

Dag 7. Det første skab jeg åbnede i køkkenet indeholdt ikke mindre end fire ting, som jeg ikke har brugt i henholdsvis tre og syv år. Alle røg videre til genbrug.

Dag 8. Jeg fik endelig taget mig sammen til at sende en hjemmestrikket cardigan, der var blevet for lille, videre til en sød veninde, som forhåbelig kan få glæde af den. En poncho og en cardigan er sat til salg. Jeg får dem slet ikke brugt, og så ligger de jo blot og fylder. Så hellere skabe mere plads til den hjemmestrik, som jeg rent faktisk bruger.

Dag 9. På niende dagen kastede jeg mig over skabet i badeværelset. Sammenlagt røg der nok 10-15 ting direkte i skraldespanden. Gammel makeup, gammel creme, en bodyshampoo, som stank af parfume osv. Generelt er jeg ikke fan af at smide ting ud, men nogen gange må man erkende fallitten og smide tingene ud når det efter flere år ikke bliver brugt. Med minimalismens indtog i min hverdag strømlinede jeg også mit forbrug af plejeprodukter. Generelt hedder reglen een af hver. Det vil sige een ansigtscreme, en shampoo, bodylotion osv. Alle produkter bliver først skiftet ud, når de er brugt op. Men de ting, der nu har ligget siden da, det vil sige flere år må ryge ud. Og det var en lettelse. Nu er der kun de ting i skabet, som jeg rent faktisk bruger, ellers som ligger ubrugte på lager og venter på “deres tur”.

Dag 10. Mit træningstøj er en sørgelig samling af arvet tøj eller hverdagstøj, der er blevet degraderet til træningstøj. Det vil jeg gerne ændre på, men det er også svært at skille sig af med det, når det ikke fejler noget. Og jeg træner slet ikke nok til at slide det op 🙂 Men nu fik jeg sendt en arvet vinterløbejakke (stiv at bevæge sig i) og en skriggrøn løbebh og løbe-tshirt (slet ikke en farve jeg bliver glad af at kigge på) videre til genbrug.

Dag 11. Jeg har gemt en masse ting fra drengene som var for gode til blot at sende videre til genbrug, fx flyverdragter, ubrugte sandaler osv. Jeg har forsøgt at sælge tingene på trendsales, men uden den store succes. Så nu sender jeg det hele videre til en sød veninde, som fik en lille dreng for seks uger siden. Det er en fin øvelse i at give slip. Ikke alt skal sælges, nogen gange skal man bare give det op og give det videre.

Dag 12. En søndag med drengene giver masser af tid på deres værelse, og uden besvær fandt jeg her noget at sende videre. De har længe haft et legekøkken (vi opdrager moderne mænd her :)), men har ikke leget med det i mere end et år nu. Og da mindstebarnet snart bliver tre år, har de begge nu fuld adgang til at deltage i det rigtige køkkenarbejde alt det de har lyst, så jeg har pakket køkkenlegetingene ned og lægger dem ud i gårdens sandkasse til sommer. Der skal de nok blive brugt.

Efter anden uge af declutter-projektet må jeg bare konstatere, at jeg nærmest ikke er kommet igang. Der er stadig mængder af skuffer og skabe, som jeg slet ikke har været i nærheden af. Særligt drengenes værelse skal have den helt store sorterings-omgang, men det kræver at de også bliver inddraget, så det skal måske være et projekt til næste weekend. Og køkkenet er fyldt med ting vi ikke bruger, så måske skal maj også inddrages, før jeg kommer i bund i bunkerne.

Reklamer

14 thoughts on “#DeclutteringApril Uge 2

  1. Wauuu – du er da effektiv 🙂 Det er utroligt hvor mange ting som dukker op når skabene åbnes… 🙂
    Jeg har god erfaring med App’en Reshopper, til salg af børnetøj, udstyr og legetøj. Jeg har sat priserne ret lavt og en del er røget hurtigt – lige nu overvejer jeg om ikke de sidste ting bare skal til Mødrehjælpen.

    Like

    1. Tak for tippet Mette. Det kan være, at jeg skal give det et sidste forsøg på reshopper, det passer fint med, at der er en uge til at jeg ser min veninde. Det der ikke er solgt inden da, det kan hun få med hjem og så strander der ikke noget i vores kælder 🙂 Hav en dejlig aften.

      Like

  2. Du er simpelthen så inspirerende! Jeg har virkelig følge den der fornemmelse af, at man har masser af blinde vinkler. Jeg synes, at jeg har skovlet ud og skovlet ud siden 2012, og af en eller anden grund kan man stadig finde overflødigheder. Vi har næsten lige taget en runde, men køkkenet og kælderrummet mangler stadig.

    Like

  3. jeg bliver så inspireret hver gang jeg læser om dine tiltag.
    Føler at vi er ved at gro til i ting herhjemme, med 4 mennesker i en 3 værelses lejlighed.
    Trænger for alvor til en ordentlig ryd op og ryd ud!
    Især fordi vi går i tanker om at sælge, så må lejligheden jo gerne tage sig pæn ud.
    Kan slet ikke overskue hvor jeg skal begynde, så måske jeg bare skal tage et afgrænset område om dagen, såsom en skuffe, en hylde i et skab!
    Starter med mit toilet skab i morgen😉

    Like

    1. Tak Line 🙂 Jamen, det kan virkelig også anbefales, om ikke andet så for at gøre hverdagen lettere. Vi bor også fire i en treværelses, og det kan kun lade sig gøre fordi vi konstant rydder op og rydder ud. Men åbenbart slet ikke nok har det så vist sig. God fornøjelse imorgen, og skriv gerne om dine erfaringer 🙂

      Like

  4. Det er så fedt det du har gang i! Følger trop så godt jeg kan. Og ved at når min krop har fundet et stabilt leje post graviditet, så skal skabet have den helt store tur. I mellemtiden tager jeg som dig, ture rundt i badeværelse, skoskab osv.

    Like

    1. Du skal være så velkommen, og del gerne dine erfaringer hvis du har lyst. Og god ide at vente med tøjet til du ved hvordan kroppen ser ud igen 🙂 Men du kan garanteret også finde et sted eller to at rydde op i mellemtiden 😉

      Like

  5. Jeg vil ligesom Mette foreslå Reshopper frem for trendsales, når det gælder børneting. Synes virkelig, at der sker meget derinde! Jeg har kun brugt det til køb indtil videre, men det går stærkt, og det er så nemt, når det er folk i ens nærområde, der køber (og derfor selv henter frem for at man skal sende).
    Ellers er det bare så top inspirerede at læse med hos dig! Har i længere tid bakset med at komme i gang og også taget de første tilløb. Nu skal det altså snart være for alvor 🙂

    Like

    1. Tak for tippet Dorte, nu har jeg sat en masse til salg på reshopper, og det der ikke ryger inden 2 uger det sender jeg videre til min veninde så det ikke ender med at ligge for længe. Og tak for dine søde ord, jeg håber at du selv får taget tilløb til at takle dine egen bunker, når det giver mening for dig 🙂

      Like

  6. Hvor er du god! Når familien rejser på sommerferie 8 dage inden mig, vil jeg gå i gang herude. Så passer det også med, at vi har et år tilbage inden vi flytter hjem til Danmark…og at skulle rykke fra et stort hus og muligvis til en ikke så stor lejlighed kræver nok en vis oprydning og udsmidning:-)

    Like

  7. Fedt indlæg, tak for det. Vi har også alt alt for mange ting. For 6 flyttede vi fra en 2 værelses lejlighed, til vores hus på 198 m2. Det var meget tomt, i dag er der ting over alt, meget tankevækkende. Må i gang med at rydde ud.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s