Nyt i garderoben

444Min garderobe er blevet udvidet lidt i de sidste par dage. Jeg er endelig blevet helt færdig med min sorte Redy sweater, som kun manglede at få fæstet de sidste ender og blive vasket. Tit tager selve afslutningen længere tid end strikningen. Det er altid lidt skræmmende efter et længere projekt at gøre det helt færdig og finde ud af, om det er blevet som ønsket, eller om arbejdet er spildt. Men denne sweater skal nok blive godt brugt. Den er strikket i en tråd højlandsuld fra Garnudsalg.dk og en tråd silk kid mohair fra samme sted.

3333En anden garderobeudvidelse er min nye (ny for mig) kjole til nytårsfesten i morgen. Jeg fandt kjolen i en genbrugsbutik på Jagtvej som har et imponerede udvalg af festtøj. Prisen er lidt højere end jeg normalt er vant til i mine sædvanelige genbrugsbutikker, men det er jo kun nytår én gang om året. Jeg lagde kjolen cirka tyve centimer op for at gøre længden lidt mere “festlig”. Så nu er jeg klar til årets sidste fest, som i vores udgave bliver meget børnevenlig med legekammerater til drengene og god mad og rødvin til de voksne.

Godt nytår derude 🙂

Reklamer

Bænkevarmerne #1

foto(86)

Et af mine mål for efteråret har været at få redesignet nogle af de bænkevarmere, som fylder op i klædeskabet uden at blive brugt. Jeg har længe gået lidt i cirkler om en grøn sweater som jeg i sin tid fik lavet for kort og derfor slet ikke har fået brugt. Reelt tog det ikke mange timer at få strikket de ekstra 10 cm på kroppen, så den havde en (for mig) passende længde, men det krævede alligevel et længere tilløb. Men nu passer den.

foto90

Det er altid sjovere at starte nye projekter end at få gjort de gamle projekter helt færdige. Men det er en god følelse endelig at få det gjort. Den grønne sweater er nu gået fra at være ligegyldigt fyld i klædeskabet til at være en ny yndlingssweater.

Redesign af bænkevarmere

 foto(84)

Med et selvbestaltet (modificeret) købestop giver det god mening, at der ikke hænger for mange bænkevarmere i klædeskabet. Men selv efter mange sorteringer og en begrænset tilgang af nyt til skabet, har jeg tøj hængende som ikke bliver brugt. For eksempel to kjoler, en hjemmestrikket og en hjemmesyet. Der er intet galt med dem, men jeg går bare sjældent med kjoler.

foto(85)

I sommers købte jeg en nederdel i den lokale genbrugsbiks  som jeg endnu ikke fået lagt ind og op, så den er også dømt ude. Og jeg har en striksweater (en af mange) liggende som i sin tid blev lavet for kort, men jeg har ikke fået taget mig sammen til at få den strikket længere, så den bliver heller ikke brugt.

foto(86)

Jeg har en tendens til at frede det hjemmelavede tøj. Jeg sender det ikke til genbrug og får ikke redesignet tøjet, når det ikke bliver brugt. Men når jeg har brugt tid på at lave tøjet og brugt penge på materialerne, er det fjollet ikke at ofre tiden på at lave det om, så det kan bruges. Så nu skal det være. Basta.

Garderobe Detox

foto (100)

Efter trekvart år med købestop overrasker det mig lidt, at jeg stadig kan finde tøj i mit skab som jeg ikke bruger. Købestoppet har sat en effektiv stopper for tilgangen af tøj. Og jeg har derfor ingen problemer med at dømme det tøj jeg ikke bruger “ude” og sende det videre til veninder eller genbrug, da det ikke kan være nye fejlkøb.

En ny sæson giver en fin anledning til at få kigget tøjet igennem, lægge sommertøjet væk og få overblik over tøjet til næste sæson. Tidligere kunne denne proces tage en dag og endte med, at jeg stadig havde masser af tøj i skabet, som jeg egentlig ikke brugte. Post-minimalisme tager det max en time og jeg ved at hvert stykke tøj, som overlever, er noget jeg kan passe, som passer til min hverdag og som jeg rent faktisk kan lide at have på.

foto (99)

Til efterår og vinter er det eneste jeg mangler, nye vinterstøvler, som erstatning for dem der “druknede” i skybruddet for tre uger siden. Men jeg har både overgangsjakke, vinterjakke, hue, vanter osv. liggende klar til når kulden starter for alvor. Jeg drømmer om at sy en kort uldjakke her til efteråret, og har nogle ideer til redesign af gamle kjoler fra min farmor. Men det er rart at vide, at selv om jeg ikke finder tiden til projekterne, så står jeg ikke og mangler noget akut alligevel.

På strikkefronten er jeg igang med en koksgrå cardigan. Meget anti-minimalistisk, for jeg mangler den jo absolut ikke men jeg tror aldrig at mit ønske om at levemedmindre slår igennem på garn-fronten. Hvilket nok eksemplificeres af billedet nedenfor. Særligt når jeg må erkende, at der er kommet en del strik til siden dette billede er taget.

foto (38)

Tanker om købestop

foto (35)

Siden jeg startede mit projekt i januar er det gået op for mig, at det faktisk ikke er den store udfordring som jeg havde troet at det ville være. Jeg har nu også sørget for at sætte nogle rammer der til at leve med, når der også er et almindeligt hverdagsliv der skal passes. Derfor må jeg for eksempel købe basistøj, når det gamle er slidt op, og jeg må lave erstatningskøb for tøj, som jeg ikke har evnerne til at sy selv. Den faktor jeg har fjernet er shopping “bare fordi jeg mangler noget nyt” og jagten efter en endnu mere perfekt >>indsæt beklædningsgenstand<< end den jeg allerede har. 

Alligevel har jeg skabet fyldt af tøj som jeg elsker at have på, og føler mig godt tilpas i.

foto (39)

I starten af projektet syede og strikkede jeg kun tøj med stof og garn fra mit lager. Men det blev hurtigt lidt kedeligt og ret begrænsende for kreativiteten at mangle for eksempel jersey til de nederdele jeg er så glad for. Så jeg udvidede projektet til at omfattet meget begrænset indkøb af stof og garn til øremærkede projekter, og jeg har faktisk holdt det, så lageret (næsten) ikke er vokset i løbet af året. 

Jeg har også givet mig selv lov til at købe tøj i genbrugsbutikker, men kun begrænset, da jeg blev ved med at finde noget fint jeg bare måtte eje, og det var jo egentlig meningen, at der skulle sættes en begrænsning af indkøb af nyt tøj (altså nyt for mit skab). Samtidig har jeg måtte sætte en grænse for hvad jeg “arver” fra veninder, da det ellers også bare fylder skabet hurtigt op igen. 

Billedet nedenfor er fra en shoppetur med indkøb af basistøj og fine ting fra genbrug til redesign. Så jeg synes faktisk slet ikke at jeg mangler muligheder.

foto (41)

Og om lidt bevæger vi os ind i september og dermed kan al hjemmestrikken findes frem igen (jeg har rigtigt meget hjemmestrik og mange ideer til flere projekter) og jeg får dermed endnu lettere ved at have noget at tage på hver dag som jeg elsker. 

foto (38)

Konklusionen må derfor være at jeg enten forlænger projektet et år mere, eller så længe det varer før jeg mærker, at det er hårdt eller svært at finde noget at tage på. Eller alternativt, at jeg helt stopper for alle nyindkøb af stof, garn og genbrugstøj. Jeg har heldigvis resten af året til at beslutte mig hvad jeg gør i 2015.

Redesign din garderobe

foto (5)

Mit købestop i 2014 har gjort det nødvendigt at kigge lidt nøjere efter om det tøj jeg allerede har, kan ændres så det kan bruges igen. Bunken på billedet ovenfor er tøj som jeg har planer om at sy om til efteråret.

I forhold til min sommer garderobe, så havde jeg to kjoler som efter flere års brug var blevet løse i overdelen og ikke sad så godt mere. Det tog max 5 minutter at klippe overdelen af og sy nederdele og foer sammen igen, og så havde jeg to fine brugbare nederdele til at bruge til sommer. Den ene ses på billedet nedenfor.

foto (26)

Og da min kæreste fik en ikke-fjernbar plet på sin nye sweater blev den i stedet til nye bukser til størstebarnet og en ny yndlings nederdel til mig. Haps 🙂

foto (3)

Kærestens gamle skjorter kan sys om til toppe til mig og lette sommerbukser til drengene. Du skal bare tage en top du allerede er glad for og tegne mønsteret efter på skjorten. Klip og sy og færdig.

foto (4)

I forhold til drengenes tøj, så klipper jeg bukser der er blevet for korte og grimme forneden, af til short. Det er et helt klassisk husmor råd og slet ikke min egen opfindelse. Og jeg laver deres langærmede bluser om til t-shirts, hvis der er kommet maling eller særligt standhaftige madpletter på ærmerne.

Pak nemt og billigt til sommerferien med hurtigt syet tøj og redesign

foto (32)

Med denne lille bunke tøj kan du skabe 5 outfits og garanteret også flere, som jeg ikke selv har fantasi til at forestille mig. Så er det ikke nemmere at pakke til sommerferien, lige meget om den går til stranden eller storbyen. Ved at pakke mindre på ferien er der mindre at holde styr på og der skal ikke spildes kostbare ferieminutter med at tænke på hvad man skal have på undervejs.

De tre stykker tøj er en kjole og en nederdel i jersey, perfekt til lange sommerdage og så behagelige at have på. Og det sidste er en nederdel, som er redesign af en gammel kjole fra skabet, som jeg har syet om. Samlet pris er 80kr + 100kr. + gratis = 180kr.

Her er mine ideer til outfits:

foto (28)

foto (29)

foto (31)

foto (26)

foto (27)

 

Har du ideer til andre kombinationer?

Hav en dejlig sommer.