Antiklimaks

Siden juli 2013 har jeg tænkt, talt, skrevet og drømt meget om den dag, hvor jeg afbetalte den sidste del af min su-lån, og jeg var gældfri. Virkeligheden har dog i mellemtiden overhalet mig indenom med et huskøb, og dermed endnu mere (helt vildt meget mere) gæld. Og da banklån naturligt er født med en højere rente end su-lån, så satte jeg afbetalingen af su-lånet til minimum, og begyndte istedet at gnave løs på banklånet.

Men efter nogle måneder med lidt aftagende intensitet på afbetalingen valgte jeg alligevel at begynde at samle pengene sammen til een gang for alle at komme af med su-lånet for at kunne sætte en streg ved det.

Og tirsdag morgen denne uge opdagede jeg, at jeg havde nok penge på kontoen til at indfri su-lånet helt, hvilket jeg gjorde med det samme, og så ventede jeg. MEN ingen hornfanfarer, ingen flag og champagne materialiserede sig. Og helt ærligt, så føler jeg intet særligt. Su-lånet skulle væk, og nu er det væk. Slut, og videre til næste projekt 🙂

Det er sjovt at tænke tilbage på dengang, hvor jeg begyndte at kigge på hvornår det var meningen at su-lånet ville blive tilbagebetalt, hvis jeg bare gjorde som jeg plejede. Planen sagde 2024.

Jeg har ikke bare sparet otte års afbetaling af gæld – jeg har også fundet en praktisk form for finansiel minimalisme, hvor pengene pengene bruges, der hvor det giver mening for mig. De forsvinder ikke bare. De “går” derhen, hvor jeg siger at de skal, og skaber mening og glæde.

God aften, og god forlænget weekend derude.