Forårsoprydning a la magisk oprydning

Som jeg har skrevet tidligere, så er jeg igang med den helt store forårsoprydning af vores lille rækkehus. Jeg er meget inspireret af Marie Kondo, som I hendes bog: Magisk oprydning giver det råd, at man skal dele oprydningen op i kategorier i stedet for i rum. Først når man har samlet alt tøj, alle bøger eller alle køkkenting, får man overblik over, hvilke ting man egentlig har af de forskellige slags, og om man har mange gengangere.

Hun rådgiver også om rækkefølgen på de enkelte kategorier, og inspireret af hende har jeg delt oprydningen ind i følgende etaper: Tøj, bøger, papirer, hobbyting (stof/garn), vaner (!), køkkenting, toiletting, rengøringsmidler og alt i skuret (værktøj, udelegetøj osv.).

Idag fik jeg angrebet mit og drengenes tøj, og fik samlet to (!!!) sorte affaldssække. Tøjet fra mit skab går direkte til genbrug, og lillebrors aflagte tøj går direkte til en venindes lille dreng, som er et år yngre. Det tøj, som storebror ikke kan passe mere blev sorteret og lagt klar til lillebror. Oprydningen af drengenes tøj tog kun halvanden time idag efter arbejde, og nu har jeg overblik over, hvad der ligger og venter på dem, og deres kommoder indeholder kun tøj, som de rent faktisk kan passe. Det giver et fantastisk overblik at gå alt tøjet igennem, og få det tilbageværende tøj lagt pænt på plads.

Jeg kan godt have en lidt ambivalent følelse når jeg skiller mig af med drengenes tøj. For det første er der altid tanken om, hvorvidt vi skulle få lyst til en baby version 3, og for det andet, er der de minder som knytter sig til alt det tøj, som de har gået med, særligt fordi det meste tøj har været brugt af begge. Men jeg glæder mig ved tanken om, at det går videre til en tredje lille dreng, og at tøjet bliver brugt “op”. Og jeg har en kasse med babytøj fra dem begge, hvor jeg også gemmer det fineste hjemmestrik og særligt minderige stykker tøj.

Apropos minder, så fik jeg endelig gennemgået mit eget tøj. Igen (!). For et par måneder siden fik jeg grovsorteret den sidste sæk tøj fra kælderen, og fik det sorteret, så jeg kun havde to skuffer med “mindetøj” liggende. Men skufferne var fyldte, også fordi jeg havde en del tøj liggende, som jeg holdt fast i fordi jeg prøvede at få det solgt via DBA og TS.

Jeg har en forhåbning om, at dette oprydningsprojekt kan blive det sidste (længe), så mit fokus kan rykke videre til vigtigere ting. Så jeg valgte at droppe alle planer om at sælge mere tøj, og bare være glad for de salg, som jeg har fået igennemført, og de penge der derved er gået til gældsafbetaling, men også sætte en streg i sandet, få tømt helt ud i skuffen og sende resten til genbrug.

Herudover blev mit gamle konfirmationstøj (don’t ask) sendt til genbrug. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg har gemt det så længe. Og den første sweater, som jeg strikkede til mig selv, og nogle andre gamle stykker tøj, som jeg følte, at jeg burde gemme, men som ikke gav mig nogen glæde mere. Videre med dem. Jeg havde også en del tøj liggende, som jeg havde planer om at sy om, men når det har ligget så længe har det mistet den oprindelig gejst, og jeg tror ikke længere på projektet.

Nu er der tømt virkelig godt ud i skufferne, og der ligger kun få ting tilbage. Blandt andet ligger der nogle hjemmestrikkede sweatre på pause, tre bluser som jeg kun bruger om sommeren og to par shorts. Og så ligger der fire vintagekjoler fra min mormor og farmor, som jeg aldrig skiller mig af med.

Nu mangler jeg kun at gennemgå min kærestes skab, så er jeg gennem tøj-kategorien, men det kræver at han deltager (det er dårlig stil at smide andres tøj til genbrug), så det må vente til en anden dag. 🙂

God fredag derude.

Slutspurt – om hus og gæld

Nu er slutspurten for afvikling af su-lånet sat i gang, og det kan kun gå for langsomt at komme af med det. Hvis planen holder, er det væk til februar. At slutspurten så er faldet sammen med sommerferie (dyr), flytning (endnu dyrere) og optagelse af ny gæld til at betale huset (æv), har kun gjort det endnu vigtigere at holde fokus, hvis målet (at betale lånet af inden sommer 2016) skal kunne nås. Så jeg har måtte vælge nogle (flere) ting fra, for at få det til at lykkes.

1. Jeg har forlænget mit købestop på tøj, så det varer indtil su-lånet er væk.
2. Jeg køber de ting jeg mangler brugt (hvis muligt) fx løbejakke, ballerinasko, toilettaske.
3. Jeg har solgt (endnu mere) ud af tøj og sko, som jeg ikke brugte alligevel. Dobbelt win, da det giver flere penge på kontoen, og mindre der skal flyttes.
4. Jeg har ikke været til frisør siden januar, og skal heller ikke  afsted før su-lånet er væk. Det er lidt surt, men klart det værd.
5. Jeg har madpakke med på arbejde de fleste dage.
6. Jeg giver hjemmestrikkede gaver til dem, som jeg ved vil blive glade for det. Det sparer penge, men absolut ikke tid!
7. Jeg køber ikke TING.
8. Jeg lægger mere energi i madplanen. Sørger for at resterne fra fryseren rent faktisk bliver brugt, at intet smides ud, og at take away bliver et reelt tilvalg og ikke en nødløsning. Kvaliteten er ikke til diskussion, men vi sparer stadig rigtigt mange penge ved at overholde madplanen, lave maden fra bunden, og ikke købe slik, chips, sodavand osv.

Jeg er stadigvæk ikke tæt på nogen smertegrænse i forhold til at spare, bortset fra, at når jeg er af med su-lånet skal jeg til frisør med det samme, det er faktisk det eneste jeg savner.

Idag er der iøvrigt præcis en måned til, at vi får nøglerne til huset. Tiden går med at ordne småting i lejligheden, downsize endnu mere og lægge en strategi for flytningen. Og glæde os.

Hav en dejlig aften derude.

Om at vende tankerne…

Der er nu halvanden måned til vi flytter, og jeg har sat slutspurten ind på oprydningen. Jeg har hele tiden kæmpet med at give slip på ting, som jeg måske engang vil få brug for eller som måske kunne sælges. Men jeg vil stadig gerne være sikker på, at vi kun flytter det med, som vi reelt har behov for i vores nye hus.

I forbindelse med et foredrag på mit arbejde fik jeg øjnene op for det faktum, at mennesker har lettere ved at give afkald på at få noget de aldrig har ejet, end at give slip på noget, som de allerede ejer. Man danner automatisk bånd til de genstande man har i sin varetægt, og vil føle et tab (mere eller mindre), hvis de er væk.

Det blev givet som eksempel, at i forbindelse med aflønning, så motiverer det folk mere, hvis de får en bonus i starten af året, med truslen om at den tages tilbage, hvis de ikke når deres mål, end hvis de er lovet en potentiel bonus i slutningen af året, hvis de opnår målet.

Omsat til oprydningstaktik, så er jeg begyndt at spørge mig selv om jeg ville sige ja tak til den pågældende genstand, hvis nogen tilbød mig den nu og den ikke allerede var min. Og det gør en stor forskel. For selvfølgelig ville jeg takke nej tak til en bunke støvede urtepotteskjulere, som jeg ikke bryder mig om mere. Og selvfølgelig ville jeg sige pænt nej tak, hvis jeg blev tilbudt slidt graviditetstøj, som jeg ved at jeg ikke vil få brug for mere. Fokus vendes væk fra følelsen af, at jeg mister noget, når jeg bilder mig selv ind at det aldrig var mit.

Og jeg har besluttet mig for at min laveste grænse for, hvad jeg vil prøve at sælge, er 50 kroner. Alt under dette beløb ryger blot direkte til genbrug. Jeg accepterer, at muligheden for at tjene lidt ekstra penge går tabt, men jeg vinder til gengæld mere tid til andre ting, og klarhed over hvad der er værd at sætte til salg.

Jeg tror på, at den indsats jeg har gjort med oprydningen/declutteringen over de sidste mange måneder har gjort, at vi ikke kommer til at samle rod sammen når først vi er flyttet, hvilket vil gøre det nemmere at bo fire mennesker i et rækkehus uden opbevaringsplads. Og salget af overflødige ting gør, at der rent praktisk skal flyttes færre ting, og at jeg er et skridt tættere på at være gældfri, bortset fra huslånet (endnu) 🙂

Om endelig at være tilfreds…

Som jeg beskrev i mit sidste indlæg, så har jeg endelig fået sorteret ALT mit tøj, også det hemmelige lager i kælderen. Og i samme weekend fik jeg taget mig sammen til at tømme mit skab for alt indhold, støvsuge og vaske skabet, og lægge tingene tilbage på en bedre måde. På billedet mangler det tøj, der var til vask, herunder alle min undertrøjer, hvilket viser en klar shoppe-nødvendighed.

Det kostede et par timer med et meget rodet soveværelse, men hele processen har gjort, at jeg endelig (!!) føler mig færdig med at sortere i mit tøj. Der kom nogle “nye” ting ind i skabet også, som blev bedømt egnede til at komme tilbage i rotation igen. Men det ekstra tøj i skabet gør ikke, at det føles som for meget. Tværtimod, så giver det mig ro i mit hoved, at jeg endelig har fået samlet alt tøj et sted, så der ikke ligger skjulte bunker nogle steder.

Hele sidste uge efter den sidste store oprydning har jeg ikke skænket mit tøj en eneste tanke. Jeg tager det på, som jeg har lyst til, og tænker ikke mere over at rydde ud. Hvis du overvejer en grundig gennemgang af klædeskabet vil jeg anbefale at:

1. Samle alt tøjet fra skuffer, skabe, kældre og loftrum på et sted, og få sorteret det hele på én gang. Så er det overstået på en gang, og du har det fulde overblik.
2. Tag alt tøjet ud af skabet, se på alle ting én af gangen og forhold dig til det enkelte stykke tøj.
3. Brug anledningen til at få vasket dit skab af, så føles det ekstra overskudsagtigt når du lægger det særligt udvalgte tøj tilbage.

Hav en dejlig aften.

Om at tage sin egen medicin…

Igår havde jeg inviteret mit helt eget panel, bestående af en barndomsveninde og min lillesøster, til at hjælpe mig med at give tøjbeholdningen den sidste endegyldige oprydning. Der var nemlig noget, der var gået op for mig. I mit projekt med at rydde op og ud i tøjbunkerne havde jeg fået en tendens til at fylde alt for meget tøj i kategorien: “Mindetøj”. Og samtidig var en stor del tøj endt i kælderen “på pause”, hvilket bare var et udtryk for, at jeg ikke orkede at tage stilling til det lige nu.

Dette gjorde, at der nu lå tre (!) sække med tøj i kælderen, og når jeg her på bloggen prædiker om blot at give slip, så virkede det lidt forkert. Og vigtigst, så følte jeg, at mit oprydningsprojekt var gået i stå halvvejs. Personligt tror jeg, at ufærdige projekter/opgaver bliver ved med at ligge i vores underbevidsthed og konstant sender små signaler om deres tilstedeværelse. Hvilket forhindrer ro i hovedet, og mindsker lysten til at gå i gang med nye projekter.

SÅ planen for igår var at få styr på den sidste del af tøjbunken og dermed kunne lukke munden på min underbevisthed 🙂

Selve gennemgangen af tøjet foregik meget klassisk med, at jeg holdt de enkelte ting op, talte deres sag overfor panelet og fik en godkendelse eller et nej. Vi måtte igennem tøjet ad to omgange. Det kan være svært at se helt klart første gang. Der viste sig tendenser undervejs. Fx havde jeg svært ved at give slip på tøj, som jeg havde særlige minder om at have haft på under mine graviditeter. Her besluttede jeg mig for at give graviditetstøjet videre (jeg skal ikke have flere børn), tage de ting jeg stadig kan og vil bruge tilbage i skabet, og sende resten til genbrug.

Jeg havde også en masse tøj liggende til at redesigne “engang”, men helt ærligt når det først har ligget så længe, så er chancerne for at finde noget bedre stor, så det skal laves nu eller sendes videre. Jeg har aftalt med min veninde, at jeg skal lave et redesign om ugen, indtil jeg løber tør eller sender resten videre til genbrug.

Der lå også to par højtaljede jeans og ventede på, at min “mor-mave” kan presses ned i den type bukser igen, men mindstebarnet er nu tre år, så det er på tide at sende dem videre. Og hvis jeg på mirakuløs vis skulle tage mig 3 kg. lige på maven (yeah right), så køber jeg bare nogle nye.

Resultatet af oprydningen var, at jeg har rykket seks ting tilbage i rotation og hvis de bliver brugt må de blive. Cirka femten ting er givet videre (eller er planlagt at give videre). Otte ting er sat til salg på trendsales.dk, og jeg giver dem måneden ud, ellers er det også videre til genbrug.

Jeg fik allernådigst lov til at gemme en lille pose med et par kjoler, som min mormor har syet, en gammel sweater som hun har strikket, min konfirmationstøj (dont ask) og to-tre ting, som jeg har arvet fra min farmor. Denne beholdning må ikke vokse, så hvis jeg vil gemme mere, så må noget andet ud. Og endelig er en kæmpe sæk sendt videre til genbrug.

Trods mine mange tidligere oprydningsrunder, føles det anderledes denne gang. Mere færdigt. Jeg glæder mig til at få afleveret tøjet videre til veninder og genbrug, men allerede nu føler jeg mig mere “let”. Jeg fik endda taget mig sammen til at sende en del hjemmestrik videre. Ofte er det det sværeste at give slip på, men det er også fjollet at gemme det, når det bare ligger og fylder op og ikke bliver brugt.

Mit panel var virkelig en fordel. De var nådesløse, stillede de rigtige spørgsmål og kunne se nogle sammenhænge som jeg selv overse. Så det kan virkelig anbefales at bede om hjælp hvis du selv er gået i stå med oprydningen, nogle gange kan friske øjne gøre hele forskellen 🙂

#DeclutteringApril uge 5 og historien om et par brudesko

Dag 27. En grøn vase, som jeg aldrig har kunnet lide, men beholdt fordi det var en gave røg i genbrugsbunken. Det samme gjorde to bøger fra skabet. Alkymisten og Den Lille Prins, begge bøger som jeg har fået i gave af venner, som elskede bøgerne, men efter at have læst dem begge to gange føler jeg stadig intet for dem. Så nu er de sendt videre til nogen, der kan værdsætte dem. Generelt har jeg en tendens til at holde fast i gaver af en form for pligtfølelse, men det giver ingen mening hvis det er ting der slet ikke giver noget glæde for netop en selv. Når nu pointen med en gave netop er at give glæde.

Dag 28. Jeg fik ryddet ud i nogle papirbunker og smed blandt andet et kort over København ud. Jeg brugte kortet i 2008, hvor jeg lige var flyttet til byen, men jeg kan godt selv finde rundt nu. Sådan da 🙂

Dag 29 og 30. Som den store afslutning på oprydningsmåneden skilte jeg mig af med et stel, som jeg har arvet efter min farmor. Stellet har længe pint mig, jeg har ikke været rigtig glad for det, og kun brugt det når vi fik mange gæster. Og da det ikke kunne tåle at komme i opvaskemaskinen var det mere til bøvl end gavn. Jeg spurgte mine forældre om de ville overtage stellet, men de har også rigeligt, så nu bliver det ærbødigt båret til genbrug, hvor det forhåbelig finder nogle nye ejere der værdsætter det.

Som jeg har skrevet før, så har jeg haft stor glæde af at blive “tvunget” til at få ryddet ud i gemmerne her i april måned. Nogle ting har jeg haft det været lidt svært at skille mig af med, selvom jeg ikke har brugt det længe. Men igår blev jeg mindet om, hvorfor det nogle gange er bedst at sende tingene videre ud i verden.

Som en del af oprydningen har jeg sat en del ting til salg, og jeg fik en henvendelse fra en pige, som gerne ville komme forbi og prøve et par vintage stilletter. De passede hende perfekt, og hun fortalte at hun havde ledt længe efter de perfekte brudesko, men ikke kunne finde nogen. Så nu skal hun giftes i de fine gamle sko, som ellers bare stod og samlede støv i mit skab. Tanken gør mig så glad.

Nu er det tid til rødvin og strik i sofaen.

Glædelig store bededagsferie derude 🙂

#DeclutteringApril uge 4

Dag 20. Jo mere hylderne med mit tøj blev ryddet, jo tydeligere blev det, at hylderne med sengetøj (som “bor” i min side af skabet) var overfyldte. Jeg fik endelig taget mig sammen til at få alt hevet ned fra sengetøjshylden (og de andre hylder hvor sengetøjet uberettiget havde spredt sig til). Og jeg fik samlet to sorte affaldssække med sengetøj, som enten ikke passede sammen, var til overs (hvem har brug for fire sæt til gæstedynerne) eller bare ikke var pænt mere.

Forleden fik jeg endelig købt noget nyt sengetøj, som jeg længe har haft kik på, og de gamle sæt lever slet ikke op til den “nye standard”. Generelt er jeg ikke fan af bare at smide brugbare ting væk, men når noget så simpelt som nyt lækkert sengetøj kan gøre sådan en forskel for humøret, så skidt pyt.

Dag 21. Jeg gik igennem min kasse med strik og sy opskrifter og fik sorteret dem fra, som jeg ikke kan forestille mig nogensinde at bruge. Samtidig fik jeg gennemgået en bunke opskrifter, som jeg har fået af min mormor (og som var strandet i bunken af en skuffe), og jeg beholdt kun dem, som jeg reelt tror, at jeg får brugt, og så det klædehæfte med hendes egne sy-noter. Det vil jeg aldrig smide ud:)

Dag 22. Som de fleste andre krea-tosser har jeg (dog kun én) kasse med kantebånd, elastikker og lignende. Jeg fik kigget kassen igennem og kasseret en masse ting. Tilbage er nu et meget bedre overblik over, hvad jeg egentlig har. Og jeg kan tydeligt se, at selvom mit købestop for stof også gælder for sytilbehør, så mangler jeg intet foreløbigt.

Dag 23 – 25. Dagene er slået sammen fordi jeg over disse dage gennemgik drengenes værelse og fik sorteret en masse væk. Det tog lang tid, fordi det skulle gøres om eftermiddagen og før de blev lagt i seng. Jeg fik fjernet langt mere end de 9 ting som projektet kræver fx gamle tegninger (vi gemmer kun de “bedste”), babylegetøj som dels ryger til genbrug og dels til en sød baby vi kender og en masse ødelagt legetøj. Når nu de har så meget, så kan vi godt skille os af med det som faktisk ikke kan leges med mere.

Dag 26. Jeg havde lokket min søde lillebror til at passe drengene i dag, med det formål endelig at komme i bund med min reparations- og redesign TO DO bunke. 4 timer uforstyrret foran symaskinen, og jeg fik klaret hele bunken. Et enkelt projekt blev ikke som jeg ønskede det, og det røg istedet til genbrug, men nu er det ihvertfald væk fra min dårlige samvittighed. Jeg håber at komme igang med at sy mere nu, hvor barrieren af ufærdige projekter er væk. Ihvertfald slipper jeg for at tænke mere på dem.

En generel “bivirkning” af mit april-oprydningsprojekt har været, at det har tvunget mig til at kigge på nogle af de bunker, der har fået lov til at hobe sig op. Det har givet mig en undskyldning (og et spark i r….) til at få skilt mig af med ting, som for længst burde være rykket videre. Og det endnu bedste er, at det smitter. Helt uden min indvirkning (helt seriøst… ingen brok eller passiv-aggressiv opførsel) gav manden sig i kast med at rydde ud i bunkerne på hans side af skrivebordet. Hurra.

#DeclutteringApril Uge 3

Dag 13. Igen måtte bogreolen stå for tur, og jeg fandt tre paperbacks mere, som jeg ved, at jeg ikke får læst igen. Da jeg i fredags var på vej ned til genbrugsbutikken (af to omgange) med fire store sække, mødte jeg én af de andre mødre fra gården, og hun adopterede en hel pose med bøger. Så havde hun sommerferielæsning i hus, og hun kan jo blot bære dem ned i genbrugsbutikken bagefter hvis hun vil, eller give dem videre til andre. Det er dejligt at vide, at de støvede bøger bliver læst igen.

Dag 14. Efter shoppeturen, som jeg skriver om her…

http://www.projecthandmade2014.wordpress.com/2015/04/11/shoppelisten-2015-2/

…trængte jeg til at få ryddet ud i mit basistøj, og der røg en masse (også mere end tre ting) til genbrug. Jeg ved ikke om nogen køber (meget) brugt undertøj, men måske kan det bruges til klude? Det virker ihvertfald forkert at smide tøj ud, men hvad gør I med jeres slidt tøj?

Dag 15. I en af de mange skabe fandt jeg en bunke gamle dameblade (købt på ferie og togture), fik dem skimmet igennem og sendt videre til genbrug. Generelt afholder jeg mig fra at læse dame- og modeblade, som ofte viser en glansbilledverden, som jeg ikke kan genkende mig selv i. Og købestoppet er kun nemmere, når jeg ikke hele tiden bliver mindet om nye tendenser. Reelt kan de 30-40 kroner du giver for bladet bliver meget dyrere, hvis det også skaber kunstige behov for tøj, ting og dimser.

Dag 16. Vi prøver at formindske vores forbrug af køkkenrulle, hvilket i en børnefamilie kan være lidt af en udfordring. Men da vi fik vores store dreng, begyndte vi at have en våd klud liggende på bordet ved hvert måltid, og dermed brugte vi markant mindre køkkenrulle/vådservietter. Idag gik jeg bunken af klude igennem og kasserede de grimmeste. I forhold til hvor meget papirspild de har sparet igennem tiden, så er det okay at nogle af dem pensioneres nu 🙂

Dag 17. Jeg kasserede en grøn bluse, som egentlig var fin stadigvæk og som også passede mig, men farven gjorde intet godt for mig. Reglen må stadig være at tøjet skal give glæde, ellers skal det gives videre. Købestoppet til trods, så vil jeg ikke spare for enhver pris. Og så fandt jeg 6 babyskeer, som er røget til genbrug. Vi har nemlig ikke nogle babyer mere. Hurra.

Dag 18. Jeg fik givet en sød veninde en pose fyldt med stof fra det bugnende lager. Da drengene var babyer syede jeg en del til dem. Sengetøj, en sengerand, bløde bukser og jerseybluser. Men efterhånden som de er blevet store syer jeg meget mere til mig selv, og det kræver en anden type stof. Så jeg sorterede stoffet igennem og fandt en del, som jeg ikke kan forestille mig at få brugt indenfor en overskuelig fremtid. Nu ligger det hos min veninde (som venter sig) og der er meget større chance for at det rent faktisk bliver brugt.

Endnu en oprydningsuge er gået uden at jeg havde svært ved at finde de tre ting. Og jeg har en følelse af, kun at have kradset i overfladen af rodet. Og for hver ting jeg får sendt videre eller sælger, føler jeg mig lettere til mode og får mere energi til at få afsluttet gamle projekter og begyndt på nye.

I dag var vi en tur forbi grunden, hvor vores kommende hus er ved at blive bygget. De har nu rejst væggene på stue-etagen og vi kunne endelig fortælle vores drenge, at vi skal flytte. Vi har ventet til vi kunne vise dem noget, der lignede et hus, ellers kan det for en fem-årig godt være et noget abstrakt koncept at “skulle flytte”. Den mindste på snart tre forstår vist ikke noget, men de kunne dog godt begge to forstå  det, da vi fortalte dem at der bliver plads til en trampolin i haven 🙂

Hav en dejlig søndag aften derude.

#DeclutteringApril Uge 2

Dag 7. Det første skab jeg åbnede i køkkenet indeholdt ikke mindre end fire ting, som jeg ikke har brugt i henholdsvis tre og syv år. Alle røg videre til genbrug.

Dag 8. Jeg fik endelig taget mig sammen til at sende en hjemmestrikket cardigan, der var blevet for lille, videre til en sød veninde, som forhåbelig kan få glæde af den. En poncho og en cardigan er sat til salg. Jeg får dem slet ikke brugt, og så ligger de jo blot og fylder. Så hellere skabe mere plads til den hjemmestrik, som jeg rent faktisk bruger.

Dag 9. På niende dagen kastede jeg mig over skabet i badeværelset. Sammenlagt røg der nok 10-15 ting direkte i skraldespanden. Gammel makeup, gammel creme, en bodyshampoo, som stank af parfume osv. Generelt er jeg ikke fan af at smide ting ud, men nogen gange må man erkende fallitten og smide tingene ud når det efter flere år ikke bliver brugt. Med minimalismens indtog i min hverdag strømlinede jeg også mit forbrug af plejeprodukter. Generelt hedder reglen een af hver. Det vil sige een ansigtscreme, en shampoo, bodylotion osv. Alle produkter bliver først skiftet ud, når de er brugt op. Men de ting, der nu har ligget siden da, det vil sige flere år må ryge ud. Og det var en lettelse. Nu er der kun de ting i skabet, som jeg rent faktisk bruger, ellers som ligger ubrugte på lager og venter på “deres tur”.

Dag 10. Mit træningstøj er en sørgelig samling af arvet tøj eller hverdagstøj, der er blevet degraderet til træningstøj. Det vil jeg gerne ændre på, men det er også svært at skille sig af med det, når det ikke fejler noget. Og jeg træner slet ikke nok til at slide det op 🙂 Men nu fik jeg sendt en arvet vinterløbejakke (stiv at bevæge sig i) og en skriggrøn løbebh og løbe-tshirt (slet ikke en farve jeg bliver glad af at kigge på) videre til genbrug.

Dag 11. Jeg har gemt en masse ting fra drengene som var for gode til blot at sende videre til genbrug, fx flyverdragter, ubrugte sandaler osv. Jeg har forsøgt at sælge tingene på trendsales, men uden den store succes. Så nu sender jeg det hele videre til en sød veninde, som fik en lille dreng for seks uger siden. Det er en fin øvelse i at give slip. Ikke alt skal sælges, nogen gange skal man bare give det op og give det videre.

Dag 12. En søndag med drengene giver masser af tid på deres værelse, og uden besvær fandt jeg her noget at sende videre. De har længe haft et legekøkken (vi opdrager moderne mænd her :)), men har ikke leget med det i mere end et år nu. Og da mindstebarnet snart bliver tre år, har de begge nu fuld adgang til at deltage i det rigtige køkkenarbejde alt det de har lyst, så jeg har pakket køkkenlegetingene ned og lægger dem ud i gårdens sandkasse til sommer. Der skal de nok blive brugt.

Efter anden uge af declutter-projektet må jeg bare konstatere, at jeg nærmest ikke er kommet igang. Der er stadig mængder af skuffer og skabe, som jeg slet ikke har været i nærheden af. Særligt drengenes værelse skal have den helt store sorterings-omgang, men det kræver at de også bliver inddraget, så det skal måske være et projekt til næste weekend. Og køkkenet er fyldt med ting vi ikke bruger, så måske skal maj også inddrages, før jeg kommer i bund i bunkerne.

Blinde vinkler

Siden jeg første gang læste om minimalisme i 2012, er jeg blevet bedre til at eje mindre og give slip på ting, som jeg ikke har brug for mere. Troede jeg. Men nu hvor jeg har sat mig for at fjerne tre ting fra mit hjem hver eneste dag i april måned, som jeg skrev om her…

#DeclutteringApril Uge 1

… er det gået op for mig, at jeg ikke har været særlig grundig eller helhjertet i mit projekt.

Som jeg har skrevet om før, så arbejder jeg på at få kælder og loftsrum ryddet op til vi skal flytte til oktober. Og der mangler stadig et kæmpe stykke arbejde.

Men jeg bildte mig ind, at vores lejlighed var forholdsvist ryddelig og primært indeholdt de ting, som vi bruger hver dag. Men efterhånden som mit projekt for april får mig til at åbne skuffer og skabe, ser jeg tydeligt at sandheden er en anden. Vi roder, gemmer og glemmer. Hvorfor har jeg hårprodukter liggende, som ikke har været rørt i tre år. Hvorfor har jeg køkkenting stående, som jeg ikke har brugt i syv (!!!) år. Hvorfor ligger der tre par seler i drengenes kommode, når vi aldrig har brugt seler til nogen af dem. Og sådan kunne jeg blive ved.

Men i stedet for at slå mig selv i hovedet over at vores gemme-mani befandt sig i min blinde vinkel, så vil jeg hellere have fokus på at få gjort noget ved det og fortsætte oprydningen.

Declutter-projektet har i øvrigt allerede givet overskud. Jeg har fundet et gammelt gavekort (som stadig gælder) og fået solgt to par sko, som jeg ikke kunne passe mere alligevel. Og jeg kommer stille og roligt tættere på et liv befriet for (en del af) rodet. Så ren win-win.