Hverdags-kreativiteter

IMG_0291

Jeg fandt jo den fineste dug på en af mine genbrugsture, og jeg fik sat mig i hovedet, at den ville være rigtig fin som viskestykker. Og efter kun syv små uger (ting tager tid), fik jeg taget mig sammen til at klippe den op, sy kanterne og sætte en strop i. Et lille projekt, som blev gennemført med hovedet under armen, hvilket blev tydeligt, da jeg fik sat to stropper i et af viskestykkerne, flot.

Stropperne er lavet af et kantbånd fra lageret, så samlet pris er 45 kroner for seks “nye” viskestykker. Rent økonomisk kunne jeg finde billigere viskestykker i Føtex, men det ville ikke være af så lækker kvalitet, som disse er blevet.

Kludene er hjemmestrikkede. Det er første gang, at jeg har strikket karklude, og da jeg normalt aldrig strikker i bomuld, var det ikke en udelt fornøjelse. Og i forhold til tidsforbruget, så vil jeg nok foretrække at gøre klippe gamle håndklæder op til karklude, som bloggeren her http://simpelsyning.blogspot.dk/2016/02/projekt-karklud.html. Men jeg er nu glad for, at jeg fik dem strikket, for de er meget finere at have hængende end de gamle slidte klude vi brugte før.

IMG_0392

I weekenden var vi i sommerhus, og jeg medbragte lidt garnrester uden den store ide om, hvad jeg ville strikke. Det kom der en lille islandsk inspireret strik-vest ud af. Måske en barselsgave til en lille grønlandsk baby, som vi går og venter på i disse dage. Det er altid hyggeligt (og hurtigt) at strikke i de helt små størrelser, og en god måde at få brugt restegarnet på.

God aften derude.

 

Knits and other knots

IMG_0178

I disse dage prøver jeg at holde en lille strikkepause for at indhente mig selv. Al min snak om minimalisme og decluttering klinger lidt hult, når min strikkeskuffe er fyldt af ufærdige projekter, der skriger på at blive helt færdige og brugt. Men når selve strikningen er der, hvor jeg henter opladning og afstresning, så er tanken om at bruge tid på at montere og sy knapper i, slet ikke særlig tiltalende.

Problemet opstår når jeg har samlet så mange ufærdige projekter, der ligger og kalder på mig, at strikningen ender med at føles som en overspringshandling. Så forsvinder den afstressende effekt helt.

IMG_0133

SÅ nu er jeg endelig igang med det helt store monteringsprojekt. Og når alle småprojekterne er færdige “må” jeg strikke min tea leaves cardigan færdig. Den mangler kun den nederste kant, og så skal den sys og klippes op, som jeg beskriver her: https://projecthandmade2014.wordpress.com/2014/09/08/diy-at-klippe-i-strik/

Det kræver altid et vist tilløb, fordi symaskinen skal findes frem og der skal strikkes en kedelig kant foran, før cardiganen endelig er færdig. Men jeg skal virkelig prøve at holde fokus denne gang, for jeg tror virkelig at den bliver god. Og jeg strikker i uld og silke, så hvis jeg skal nå at bruge den før varmen kommer, så skal jeg holde en vis kadence.

God aften derude.

 

Nyt i garderoben. Hjemmestrik, genbrugsfund og endnu en opskrift til salg.

FullSizeRender (1)

En af de nyeste tilføjelser til min garderobe er en hjemmestrikket slå-om cardigan, som jeg længe har haft planer om at strikke. Det eneste problem var, at jeg manglede det rigtige garn, så det var først efter mit fødselsdagsgave-indkøb af garn, at jeg kunne gå i gang med trøjen. Den er blevet lige som jeg håbede, og jeg forventer at få den flittigt brugt i efteråret. Cardiganen er strikket i silkwool fra garnudsalg.dk, et garn jeg ikke har prøvet før, så jeg er lidt spændt på holdbarheden.

Jeg har på (ikke utallige, men enkelte) opfordringer skrevet opskriften ned, og den er til salg her: http://www.ravelry.com/designers/byprojecthandmade-2

Nederdelen er et fund fra min lokale genbrugsbiks, og jeg elsker den allerede. Den er et godt alternativ til mine hjemmesyede stretchnederdele, som sidder ret tæt. Denne nederdel har et mere løst snit, uden at den bliver for strut-skørt-agtig.

Jeg har de seneste uger solgt lidt ud af mit hjemmestrik. Jeg har haft en del sweatre liggende, som jeg ikke brugte mere, og det har virket lidt forkert i forhold til mit ønske om at leve mere minimalistisk, at mit skab var stopfyldt af striksweatre som ikke blev brugt. Så nu bliver de sendt ud i verden, hvor de kan være til nytte, og jeg får lidt flere penge på kontoen, og mindre der skal flyttes (lige om lidt). Win-Win.

God søndag derude.

LAZY PANTS

6666LAZY PANTS

Nemme, strikkede babybukser.

Størrelse: 6mdr. Pinde: Rundpinde 4 og 4,5. Materialer: Højlandsuld fra garnudsalg.dk, holdt dobbelt.

Slå 80 masker op på pind 4 og strik rundt rib (2ret/2vrang) i 6 runder.

Næste omgang strikkes alle masker ret.

Næste omgang strikkes 3 masker ret, herefter strikkes to masker sammen, og tråden slås en gang om pinden (dette laver hullet til snoren). Dette gøres hele vejen rundt.

Næste omgang strikkes alle masker ret.

Herefter strikke igen rib over de næste fire omgange.

Næste omgang skiftes pind til rundpind 4,5.

Næste omgang skiftes farven.

Næste omgang udvides med 10 masker, således at du har 90 masker.

Nu strikkes der rundt, indtil det grå stykke måler 14 cm.

På næste runde strikkes der 20 masker, lukkes 5 masker af, strikkes 40 masker, lukkes 5 masker af, strikkes 20 masker. Nu har du delt arbejdet til de to ben.

Benene strikkes på strømpepinde, ét af gangen. Når det enkelte ben måler 14 cm skiftes til den grønne farve, der strikkes rib i 8 omgange og maskerne lukkes af.

Nu mangler du blot at at hæfte de løse tråde og lave en snor til at trække igennem hullerne.

Hvis du ønsker en baglomme slår du 20 masker op på pind 4 og strikker ret frem og tilbage indtil stykket er kvadratisk og syr lommen fast på bukserne.

666

Strikkeopskrift og om at strikke sit eget tøj

foto44444444Min største glæde ved selv at kunne strikke er, at jeg kan fylde skabet med strik efter mit eget hoved og i naturlige materialer. Og jeg mener fylde! Som det ses på billedet ovenfor, så er jeg slet ikke det mindste minimalistisk når det kommer til hjemmestrik.

Da jeg for nogle år siden begyndte at strikke til mig selv stod nemme, hurtige opskrifter øverst på ønskesedlen. Jeg var stadig på barsel med min store dreng, men han var ikke fan af at sove om dagen, så jeg husker det som om, at jeg havde forholdsvis begrænset strikketid. Og jeg strikkede stadig meget, meget langsomt.

Mit første sweater strikkede jeg nedefra og op, og da den endelig var færdig, og jeg kunne prøve den, var den blevet alt for stor. Den næste sweater endte på mirakuløs vis med at passe perfekt, men jeg havde strikket den i superwash garn og den er nu lagt i skammekrogen. Ubehandlet uld vil altid være vejen frem for mig.

Spol frem til sommeren 2012, hvor det endelig lykkedes mig at ramme perfekt både med hensyn til pasform og materialer, og frembragte min røde Redy sweater aka “den perfekte sweater”. Den er efterhånden slidt op, men satte en helt ny standard for kommende projekter.

Fællesnævneren for mine strikkeprojekter er min manglende evne til at følge en opskrift. Jeg ændrer altid enten fremgangsmåde, antal masker, antal indtagninger/udtagninger osv. Derfra og til at skrive egne opskrifter er der ikke langt.

Filosofien bag de opskrifter jeg strikker ud fra og nogle gange skriver ned efterfølgende er:

  • Enkelthed. Både selve strikkeprocessen og designet skal være enkelt.
  • Anvendelighed. Jeg vil hellere bruge min tid på at strikke den perfekte basis cardigan i det lækreste garn i verden, end at strikke finurlige, men knap så anvendelige projekter. (Ja, jeg er kedelig).

foto66666666Min første rigtige opskrift følger begge principper. Den er strikket oppefra og ned, så man kan prøve undervejs, selv en nybegynder kan være med og resultatet er en enkel sweater, som passer ind i de flestes garderobe. Opskriften sælges på min ravelry side: http://www.ravelry.com/designers/jane-2.

Nu vil jeg gøre klar til at holde fødselsdag for 20 (!) børnehavebørn imorgen. Vi fjerner de fleste møbler fra stuen og lægger en voksdug på gulvet, og så er vi klar. Endnu en fordel ved at leve minimalistisk er, at vi ikke har en masse nips at bekymre os over. Men mon ikke der bliver en anelse larm og støj 🙂

Julerier

Med den epidemi af julenissedøre med dertilhørende nisser, som Danmark er blevet ramt af denne december måned, så ser jeg det som min pligt som strikker at sørge for at alle disse nisser bliver klædt varmt på. Derfor er her opskriften på det hue og halstørklædesæt, som jeg strikkede til vores nisse, da han flyttede ind sidste år. Og det kan sagtens nås endnu, vores nisse fik først hængt knager og tøj op i midten af december sidste år. Ting tager tid.

Halstørklæde: Slå 10 masker op på pind 2 eller 2,5. Jeg har brugt højlandsuld fra garnudsalg og holst garn, men al tynd uld (eller bomuld, hvis vi ikke har at gøre med en kuldskær nisse) kan bruges. Strik nu blot ret frem og tilbage i den længde, som nissen ønsker at halstørklædet skal være. Farveskift kan selvfølgelig undlades, men jeg stemmer altid for striber, når muligheden er der.

Hue: Slå 30 masker op på pind 2 eller 2,5 med samme garn som før. Strik rundt (jeg brugte strømpepinde), og efter fem pinde strikkes to masker sammen i hver siden af huen, så der tages to masker ind. Dette gøres i alt fem gange med fem pinde imellem hver gang. Til sidst lukkes huen af ved at trække garnet igennem de sidste masker. Hvis du har mod på det, kunne huen være sød med en lille dulle for enden, men så god finmotorik har jeg ikke 🙂

I øvrigt er halstørklædet på det øverste billede hængt med vrangen ud af, men det er hvad man får ud af at lade sin ikke-strikke-kyndige-kæreste hjælpe nissen med holde indflytningsdag. Jeg har valgt at lade det hænge sådan, for at minde mig selv om at julen ikke handler om perfekte dekorationer og farvekoordinerede hyggestunder – men slet og ret hyggestunderne.

God jul, når vi når dertil 🙂

Bænkevarmerne #1

foto(86)

Et af mine mål for efteråret har været at få redesignet nogle af de bænkevarmere, som fylder op i klædeskabet uden at blive brugt. Jeg har længe gået lidt i cirkler om en grøn sweater som jeg i sin tid fik lavet for kort og derfor slet ikke har fået brugt. Reelt tog det ikke mange timer at få strikket de ekstra 10 cm på kroppen, så den havde en (for mig) passende længde, men det krævede alligevel et længere tilløb. Men nu passer den.

foto90

Det er altid sjovere at starte nye projekter end at få gjort de gamle projekter helt færdige. Men det er en god følelse endelig at få det gjort. Den grønne sweater er nu gået fra at være ligegyldigt fyld i klædeskabet til at være en ny yndlingssweater.

Købestop Shopping

foto5c

Mit købestop betyder ikke, at jeg slet ikke bruger penge. Ud over den obligatoriske fredags sushi (som er ret dyr med to sushi-frådende drenge) og masser af tøj og sko til selv samme hastigt voksende drenge, så bruger jeg stadig lidt penge på mig selv. For en måned siden købte jeg et par nye gå-ture-i-skoven-og-på-legepladsen-sko. De gamle var slidt op og vejret skiftede, så små sommersko ikke var et hit mere. Mit købestop gælder ikke sko, men jeg sørger for at overveje behovet før jeg køber nye. Til gengæld sparer jeg aldrig på dem jeg køber. Livet er for kort til dårlige sko!

foto5h

Mit sidste nye køb var 1,5 kg garn. Nok til 5 (allerede planlagte) projekter til mig selv.

foto5a

Det første projekt er allerede på pindene. Jeg er ved at strikke en tredje REDY sweater til mig selv. Jeg har den allerede i rød og grå, så jeg ved at denne tredje version i sort vil blive brugt til den hænger i laser. Det er lidt svært at strikke på et projekt som jeg allerhelst ville have færdig i går. Egentlig burde jeg være bedre til at nyde selve processen – men jeg vil bare kunne have den på NU 🙂

Strik i brug #7

foto1

I sommerens varme strikkede jeg den ultimative (efter mit hoved) basic sweater. Min ide var, at den skulle være marineblå og med tanken om at lave flere projekter i samme farve bestilte jeg et 1,2 kg garnnøgle fra garnudsalg og gik i gang. Da jeg var færdig med sweateren størrelse mig, kunne man slet ikke se at der var taget af nøglet. Så der er mange marineblå projekter i min fremtid.

Sweateren er strikket med en tråd højlandsuld og en tråd uld af en art fra garnudsalg, og på pind 4,5. Den er strikket på farten som jeg plejer, hvilket vil sige, at jeg har slæbt minimum 1,2 kg. garn med på bilture, legepladser og endda på stranden. #Neverevernotknitting 🙂foto2