Om at finde det man søger …

Idag gik den vilde tour de genbrugsbutik. Jeg arbejder stadig i mit gamle hood, så selvom vi er flyttet ud af byen kan jeg stadig besøge mine yndlingsgenbrugs-butikker ind imellem. Jeg forsøger at klare alle “nye” indkøb på genbrugsmåden, hvilket kræver en vis indsats, da det ikke altid lykkes i første hug. Men nogle dage lykkes det til overflod, og netop sådan en dag var idag.

På en time fik jeg købt “nye” højhælede pumps til at erstatte de tre par jeg solgte, fordi de var blevet for små i forbindelse med mine graviditeter (?). Skoene kostede den rørende sum af 40 kroner, er rigtig rare at have på, og er købt lige i tide til den næste store fest, hvor jeg gerne vil have højhælede på.

I næste butik fandt jeg “nyt” tøj til min store dreng. Jeg er ved at samle tøj sammen i hans næste størrelse. Vi sparer en del ved, at jeg køber tøjet undervejs, når jeg finder gode genbrugsting, og så supplerer vi op med økobomuld fra H&M når han rammer næste størrelse. Jeg købte et par bukser, to langærmede og to undertrøjer til sølle 160 kroner. Halvdelen var ubrugt, måske overskud fra et lagersalg, og det blødeste økobomuld fra Holly’s. Størstedelen af tøjet til mine drenge bliver købt som genbrug. Og vi bruger det tit til begge drenge, og sender (det der overlever) videre til genbrug igen.

Sidste butik gemte på netop den skuldertaske jeg længe har manglet, fordi den gamle er slidt op. Lynlåsen er stået helt af, og der er slidt hul i læderet. Planen er at sy den gamle taske om til en oversize clutch senere, da det meste af læderet stadig er fint. Den “nye” taske er i sort læder, og selvom den er lidt brugt, så er der mange gode år tilbage i den. Så jeg regner med, at der går lidt tid før jeg skal ud og erstatte den. Prisen var også helt okay, jeg fik den til 65 kroner fordi der var en lille flænge i foret, men det er hurtigt syet.

Så for 105 kroner fik jeg dækket to reelle mangler i min garderobe, og kan fortsætte mit gældprojekt uden at føle, at jeg mangler noget.

I forbindelse med flytningen fik jeg endelig afleveret det gamle stel fra min farmor til genbrug, og det føltes helt rigtigt at sende det videre. Og under mit første besøg i min nye lokale genbrugsbutik fandt jeg skåle og fade i et andet gammelt stel, som er meget mere mig, og jeg skyndte mig at købe det i stedet for. Selvom det egentlig bare handler om gammelt porcelæn, så tror jeg at det er vigtigt at huske, at netop ved at give slip på ting, som af en eller anden grund ikke er helt rigtige, så har man plads til og fokus på at finde de ting der er helt rigtige 🙂

Og sådan har jeg det også lidt med vores flytning. Vi var meget glade for vores gamle lejlighed, og det liv vi havde på Østerbro. Men vi føler os allerede godt på plads i vores nye omgivelser og vores nye liv, og beslutningen om at flytte føles på alle måder helt rigtig.

God aften derude.

Limbo og Indien tur-retur

Disse dage ventes der. Først og fremmest på, at vi kan flytte, hvilket endelig (!!!) sker den 17. oktober. Så tæt på, og alligevel så langt væk. Vi venter på, at det kan svare sig at pakke. For en af glæderne ved at leve minimalistisk er, at vi ikke har så meget mere, end det vi rent faktisk bruger. Så vi har ikke pakket en eneste flyttekasse endnu. Til gengæld slæber jeg pose efter pose til den lokale genbrug. Flere gamle babyting, endnu flere ubrugte køkkenting og møbler som vi havde stående på loftet. Og jeg sælger (stadig) en masse ting via trendsales og dba.

Men trods vores minimalistiske tendenser, så havde vi stadig forestillet os at pakningen så småt var startet på nuværende tidspunkt. Planen var at pakke langsomt og bruge tiden på at sortere en allersidste gang, og så en gang for alle være færdig med declutteringen. MEN da den ene halvdel af vores forældreteam (min kæreste) netop nu “nyder” fjorten dages uplanlagt arbejdsrejse i Indien, så går de fleste af mine vågne timer med de rent praktiske opgaver, der udgør vores hverdag, og pakningen er udskudt til han kommer hjem. Så der ventes også på at  pakningen og sorteringen reelt kan begynde.

Jeg glæder mig meget til endelig at få pakket lejligheden og kælderen ned, og få flyttet de møbler vi rent faktisk skal have med, og komme rigtigt på plads i huset. Jeg føler mig lidt som en væddeløbshest, som venter på at få lov til at løbe afsted. Jeg har nu brugt over elleve måneder på at forberede flytningen fysisk og mentalt, og jeg er helt klar NU. Så der ventes og tælles ned.

Slutspurt – om hus og gæld

Nu er slutspurten for afvikling af su-lånet sat i gang, og det kan kun gå for langsomt at komme af med det. Hvis planen holder, er det væk til februar. At slutspurten så er faldet sammen med sommerferie (dyr), flytning (endnu dyrere) og optagelse af ny gæld til at betale huset (æv), har kun gjort det endnu vigtigere at holde fokus, hvis målet (at betale lånet af inden sommer 2016) skal kunne nås. Så jeg har måtte vælge nogle (flere) ting fra, for at få det til at lykkes.

1. Jeg har forlænget mit købestop på tøj, så det varer indtil su-lånet er væk.
2. Jeg køber de ting jeg mangler brugt (hvis muligt) fx løbejakke, ballerinasko, toilettaske.
3. Jeg har solgt (endnu mere) ud af tøj og sko, som jeg ikke brugte alligevel. Dobbelt win, da det giver flere penge på kontoen, og mindre der skal flyttes.
4. Jeg har ikke været til frisør siden januar, og skal heller ikke  afsted før su-lånet er væk. Det er lidt surt, men klart det værd.
5. Jeg har madpakke med på arbejde de fleste dage.
6. Jeg giver hjemmestrikkede gaver til dem, som jeg ved vil blive glade for det. Det sparer penge, men absolut ikke tid!
7. Jeg køber ikke TING.
8. Jeg lægger mere energi i madplanen. Sørger for at resterne fra fryseren rent faktisk bliver brugt, at intet smides ud, og at take away bliver et reelt tilvalg og ikke en nødløsning. Kvaliteten er ikke til diskussion, men vi sparer stadig rigtigt mange penge ved at overholde madplanen, lave maden fra bunden, og ikke købe slik, chips, sodavand osv.

Jeg er stadigvæk ikke tæt på nogen smertegrænse i forhold til at spare, bortset fra, at når jeg er af med su-lånet skal jeg til frisør med det samme, det er faktisk det eneste jeg savner.

Idag er der iøvrigt præcis en måned til, at vi får nøglerne til huset. Tiden går med at ordne småting i lejligheden, downsize endnu mere og lægge en strategi for flytningen. Og glæde os.

Hav en dejlig aften derude.