Hjemmesyet vs genbrug

 

Jeg har fået min sy-mojo tilbage efter lang tid, uden lyst til at finde symaskinen frem. En weekend uden børn, kombineret med mangel på kortærmede, lyse trøjer, gjorde at jeg endelig fik taget mig sammen. En anden årsag til sypausen var, at jeg havde lovet en veninde at sy betræk til en madras for hende, og det projekt skulle først klares, og skabte lidt en stopklods for at få syet de sjovere ting.

Den første af toppene er allerede i brug, og jeg er allerede vildt glad for den. Processen med at finde stoffet, og de hyggelige sytimer (med høj musik og rødvin i glasset) og glæden ved at frit kunne vælge materialer og form på tøjet, har mindet mig om hvor meget glæde jeg får ved at sy mit tøj selv. Samtidig har jeg købt stof for 180kr til de tre toppe, så prisen er også helt okay.

Jeg skal huske, at genbrug skal bruges til at skaffe de ting, som jeg ikke selv kan sy, fx en løbejakke eller sko, men netop disse toppe er garderobe-arbejdsheste, som ikke kan erstattes af selv det bedste genbrugsfund.

Foretrækker du hjemmesyet eller genbrug? Eller ingen af delene? 😀

Genbrug og frihed

  
Den sidste uge har budt på det rene genbrugsguld. Jeg har købt jeans til storebror, lillebror og fætter i genbrugen på Østerbro. Jeg fandt også disneykort (som storebror samler på), fint stof (3 meter til 15kr), en sweater til min kæreste (nu må vi se om han bruger den) og to sommertoppe til mig selv. Alt til 155kr. 

Ugens topfund var spisebordstolene på billedet overfor. Vi har kigget efter nye stole siden vi flyttede ind i huset, men de eneste vi kunne blive enige om kostede 15.000kr for fem stk, selv som brugt. Men forleden faldt jeg over disse fine, solide stole, på en lokale køb-salg-bytte Facebook-gruppe. De trænger til en ombetrækning, men den samlede pris var 300kr, og man sidder så godt i dem. Og vigtigst af alt, så skal vi ikke kigge efter stole mere, og de passer så fint sammen med lampe og bord, som også er købt brugt iøvrigt. 😀

For mig er det den rene frihed at købe brugt, fordi det er den eneste måde, hvor jeg kan få kvalitet billigt. Hvis jeg kun kiggede efter prisen, så kunne jeg bare købe brugogsmidvæk møbler, men det giver ingen mening, hverken økonomisk eller miljømæssigt. Ved genbrug kan man finde virkelig gode ting, til ingen penge. 

Det er en lettelse ikke at være tvunget til store udskrivninger til nye møbler eller jeans,når drengenes ben vokser. Jeg tvinges ikke til køb, men er derimod fri til selv at vælge, hvor pengene skal bruges.

Ved at købe genbrugstøj og sko, og selv sy og strikke resten selv, sikrer jeg at mit forbrug holdes lavt, og de ekstra penge kan gå til hurtig afbetaling af gæld. Og mindre gæld = mere frihed 😀

Redesign made easy, og om at være i mål med forårsgarderoben

Jeg har længe ledt efter en boucleagtig jakke til arbejde. Så længe, at jeg til sidst besluttede at jeg ville sy en selv. Men sidste fredag fik jeg forvildet mig ind i en genbrugsbutik på Østerbro, som jeg normalt ikke går ind i, og der hang denne smukke, frynsede sag. Samme aften fik jeg fjernet kantbåndet, og den fik et noget mere roligt indtryk.

Jeg har valgt at lade kanterne stå rå frem, så jeg skulle ikke engang have symaskinen frem til denne omgang redesign, så det føles næsten som at snyde…

På billedet ovenfor ses den før jeg vaskede den. Efter vask er den lidt kortere (det kan svare sig at tjekke om der er uld i tøjet, før det ryger på ikke-uldprogram) men det passer mig faktisk fint, da jeg godt kan lide korte jakker, og det er nemmere at bruge korte jakker til både jeans og nederdele.

Status er nu, at jeg ikke mangler noget tøj overhovedet. En lidt skør tanke, at alle mine forårsgarderobe-behov er klaret via genbrug. Det er vist ny rekord selv for mig. Til gengæld kunne jeg godt overveje at sy en enkelt lys sommertop, eller to, hvis jeg finder silke med et fint mønster. Men jeg står ikke og mangler noget som helst lige nu, så hvis jeg også kan afholde mig fra at skabe nye behov, så behøver jeg ikke tænke mere på tøj i den næste tid.

 

Når jagten lykkes…og lidt mere redesign

Nogle gange tænker jeg, at mit genbrugsheld snart må være brugt op. Jeg har været så heldig i den sidste tid, at jeg konstant har fundet det jeg manglede som genbrug, og dermed til en brøkdel af nyprisen. Genbrugsjagten har blandt andet bragt min skønne lædertaske, løbejakke, kontorstol, garn og endnu flere ting, som jeg ikke engang ledte efter, men som blot var for perfekte til ikke at tage med. Jeg har sparet en mindre formue, og er så glad for de ting, som jeg har købt.

For at understrege mit held, så frembragte dagens fem minutter i den lokale genbrug min nye forårsjakke. Jeg havde forestillet mig en sandfarvet trenchcoat, og der hang den, fra Bruuns Bazar, i en superflot farve og god kvalitet. Man kan godt se, at den er brugt, men den er simpelthen så fin stadigvæk, og med en pris på 200 kroner er det også acceptabelt hvis den kun holder 2-3 sæsoner mere.

På billedet øverst, har jeg min “nye” sweater på. Jeg fandt den i genbrugen forleden, og det er den eneste striksweater, der ikke er hjemmestrikket, men som alligevel har fået lov til at flytte ind i skabet. Derudover er der flyttet to nye stykker tøj ind i skabet. Det ene er en stribet herreskjorte, som jeg klippede kraven af og syede et ekstra knaphul forneden, så den nu har tunikalængde. Jeg manglede et “skjorte-element” i garderoben, og jeg tror at den bliver et rigtigt godt bud. Sidste redesign er en sort skjortebluse, som jeg nævnte her: https://projecthandmade2014.wordpress.com/2016/03/30/hurra-for-genbrugsguld/ Jeg har blot syet et lille stykke blonde i udskæringen for at gøre den lidt mere “job-venlig” end den var før.

Sidste redesign-projekt er den blå silkeskjorte, som jeg har skrevet om tidligere. Jeg mangler blot at købe kantbånd i den rigtige farve, så bliver den også klar til lidt varmere tider.

Som en del af min forårsoprydning har jeg været skabet igennem (endnu engang) og har valgt at tage en prøvedag med de stykker tøj, som ikke har været brugt i noget tid, og på den måde har jeg helt tydeligt kunne mærke, hvilket tøj der “ikke virker”, og det andet kan nemt sendes videre ud i verden. Og med de sidste tilføjelser til garderoben, så må jeg endnu engang konstatere, at jeg intet mangler. Hurra for genbrug.

 

 

 

 

Min uniform – hverdagsminimalisme i praksis

Som jeg har skrevet om tidligere, så arbejder jeg ikke med capsule wardrobes eller begrænser mig til en bestemt mængde tøj for at have en minimalistisk garderobe. Til gengæld så går jeg stort set med den samme “uniform” hver dag, som består af jeans kombineret med en omsyet/hjemmesyet top og en hjemmestrikket sweater eller cardigan, som ses på billederne ovenfor. Hverdag og weekend adskiller sig ved om det er nye eller ældre, slidte jeans, men ellers er formularen stort set den samme.

“Uniformen” har aldrig været et bevidst valg, men det oplagte resultat af, at jeg hver dag rækker ud efter tøj, som jeg føler klæder mig, som passer min hverdag og som er velafprøvede favoritter. Jeg er en dedikeret outfit repeater, og i stedet for at være flov eller pinlig over at gå meget med det samme tøj, så er jeg nærmere lettet og stolt over, at jeg rent faktisk ved, hvad jeg godt kan lide at have på.

Jeg følger ikke moden på nogen måde. Jeg går med det tøj, som jeg selv kan lide, og da tøjet primært er genbrug eller hjemmelavet, så er jeg heldigvis ikke afgrænset af hvilke farver eller faconer, der er in i denne sæson. Det faktum, der bestemmer om jeg skal anskaffe mig noget “nyt” til garderoben er, hvorvidt jeg rent faktisk mangler noget. For eksempel en forårsjakke, som jeg stadig leder efter 🙂

En god bivirkning ved selv at sy tøj og købe genbrug er, at det er enormt billigt at anskaffe nyt, hvilket gør det nemmere at skille sig af med det tøj, der ikke virker. Ud i verden med det, så er der bedre plads til favoritterne i skabet, og større chance for, at jeg hver dag kan tage tøj på, som gør mig glad.

Hurra for genbrugsguld

I halen på vores skiferie lå en uges påskeferie, hvilket (blandt meget andet) gav tid til et par ture i genbrugsbutikkerne i vores nye by. Jeg ledte særligt efter en “ny” kontorstol og en forårsjakke, men jeg endte med at gøre nogle andre uventede fantastiske fund.

Førstepræmien var en indkøbspose fyldt med uldgarn i perfekt kvalitet og de flotteste farver, til sølle tyve kroner 🙂 Jeg fandt også noget nyt til garderoben, for det første en oversize, sort sweaterkjole, et par jeans og en fin top, der skal sys en smule om. Det sidste tøj jeg fandt var en striksweater og tørklædet på billedet ovenfor.

Tørklædet er en silke/bomuldsblanding og skal sys om til en forårstop, og strikken er desværre ikke uld, men jeg vil prøve om jeg kan gå med den alligevel, ellers bruger jeg den til inspiration til mit næste strikkeprojekt.

Endnu engang bliver jeg bekræftet i min glæde ved genbrug. Den samlede pris for de fem stykker tøj er 95 kroner, hvilket næsten svarer til prisen på en sandwich visse steder. Og det føles som gratis shopping for miljøet, da jeg ikke skaber en efterspørgsel efter, at der produceres mere nyt tøj, med dertil hørende ressourceforbrug, men jeg nyder godt af tøj, som allerede er “i verden”.

Jeg fandt dog ingen forårsjakke, så jagten er stadig igang. Til gengæld fandt jeg stolen på billedet ovenfor. Stoffet er fra lageret, og er endnu ikke sat rigtigt fast. Det er planen, at stolen skal males sort, når jeg får tid, og så er min kontorplads i det nye hus næsten færdig.

Vi var heldige med vejret i påske, så en del af tiden gik også med at vænne os til at være hus og have-ejere, hvilket (når man bor i rækkehus med en mikroskopisk have) primært indebærer at drikke kaffe i solen på terrassen imens drengene leger med naboens børn. Jeg har stadig planer om at snige et lille drivhus ind på matriklen, men det haster ikke.

God aften derude 🙂

 

 

Tanker om genbrug og lidt om gæld

Det er efterhånden blevet en fast vane at kigge efter genbrugsmuligheder, når vi mangler noget til os selv, til huset eller til drengene. Særligt i forbindelse med vores flytning har genbrug haft en stor betydning. Ud over at sælge en stor del af vores gamle møbler, som nu “lever videre” et andet sted, så er vores “nye” spisebord og drengenes “nye” køjeseng købt via den blå avis. Og vi har været så heldige at finde en gammel ph lampe i den lokale genbrug, til den rørende sum af 500 kroner. Den kræver lidt knofedt og en ny ledning, men så er den også klar til at kaste lys over vores måltider i mange år fremover 🙂

I eftermiddags havde jeg langt om længe tid til at gå min sædvanlige genbrugsrunde, og fandt den flotteste gamle dug. Planen er at klippe den op til viskestykker, da næsten alle vores viskestykker er klippet op til klude på grund af grimme pletter. Jeg tror, at jeg kan få otte viskestykker ud af dugen, så kan vi klare os lidt igen. Jeg ledte også efter bomuldsgarn, så jeg kan strikke vaskeklude. Et projekt der længe har været i mine tanker, men da jeg kun har uldgarn liggende, så kræver det nyindkøb af bomuldsgarn, og så langt er jeg ikke nået endnu.

Jeg fandt til gengæld et par (ubrugte) mørkeblå chinos til min mindste dreng til erstatning for et yndlingspar, som er blevet for små. Sidste fund var fastelavnstøj til begge drengene. Hvis jeg har ramt rigtigt med, hvad de gerne vil klædes ud som, så giver det køb i sig selv en besparelse på 500 kroner.

Jeg ved godt, at genbrug ikke er for alle. Det kræver, at man kan se pointen i at selve anskaffelsen af tingen er lidt mere besværlig end bare at tage en tur i det nærmeste indkøbscenter. Men for mig opvejer glæden ved at spare ressourcer og penge, klart ulempen ved at skulle lede lidt længere, og eventuelt være nødt til at udskyde et køb, indtil det rette dukker op.  Og nogle gange kræver det, at man bruger sin kreative muskel for at se mulighederne i stedet for begrænsningerne, og det er garanteret sundt i det lange løb.

Generelt tror jeg, at øvelsen med at udskyde behov er sund i en tid, hvor der kommer flere og flere reklamer for hurtige lån til forbrug. Jeg har, som I nok har opdaget, et anstrengt forhold til gæld, så jeg føler ikke at jeg er i farezonen til at optage kviklån, men jeg så gerne at det blev normen, at hvis man ikke havde råd til noget, så lod man være med at købe det. Eller købte det brugt 😉

 

Det, jeg er villig til at efterlade…

Een af mine største udfordringer ved at købe genbrug er frygten for at gå glip af et kup. Og kombineret med det faktum, at de fleste genbrugsting er meget billige, får jeg let lyst til at købe alle de fine ting jeg finder, og derved sikre, at jeg ikke efterfølgende fortryder, at jeg lod det hænge.

Men denne strategi gjorde, at jeg i starten af min genbrugs-færd, fik købt alt for meget, som jeg endte med ikke at få brugt alligevel. Og det er alligevel spild af tid, skabsplads og penge.

Heldigvis er jeg blevet god til at mærke efter om et stykke tøj dækker et eksisterende behov, eller jeg vil købe det “for ikke at gå glip af noget”, eller for at “have noget med hjem”. Så nu lader jeg selv fine ting hænge, hvis de ikke er helt perfekte, eller hurtigt kan sys om så de bliver perfekte.

I det sidste halve år, hvor jeg ikke har haft så meget tid til at sy, har genbrug været min redning. Og hvis jeg ser bort fra hjemmestrikken, så har jeg lige nu mere genbrugstøj end hjemmesyet tøj. Og kun en lille procentdel af tøjet i skabet er købt fra nyt indenfor de sidste to år (basis, jeans og habitjakker).

I slutningen af december laver jeg en oversigt over garderoben lige nu, og over de sidste to års ny-indkøb.

Øverst ses et billede af nogle fine genbrugsting, som ikke fik lov til at komme med hjem og jeg har ikke fortrudt det et sekund.

Om (endnu et) genbrugsfund, sparsommelighed og madspild…

Idag gik jeg forbi min lokale skomager i frokostpausen for at tale med ham om hvordan jeg kunne genopfriske farven på min “nye” skuldertaske. Trine og Johanne fra henholdsvis http://denlillerecessionista.dk/ og http://bedremode.nu/ har været så søde at give mig nogle ideer, men jeg ville lige vende projektet med en fagmand også 🙂 Jeg fik købt noget ikke-afsmittende skocreme med hjem, og har nu en meget fin sort taske med lækkert blødt læder. Mine støvler fik også en omgang med skocremen. Det giver rigtig god mening at bruge lidt energi på at holde ens ting i god stand, så holder de garanteret også længere.

På vejen til skomageren gik jeg forbi mine gamle genbrugsbutikker, og fandt den stribede cardigan på billedet ovenfor. Jeg manglede en cardigan til at bruge på arbejde nu hvor det er blevet lidt koldere. Den passer helt perfekt og er dejlig blød. Og til den rørende pris af 40kr. så vælter den ingen budgetter. Det er en konstant balancegang med genbrugskøbene. Hvis jeg får købt for meget, så er det stadig spild af ressourcer og spild af penge, så jeg køber kun en brøkdel af det jeg finder. Kun de allerbedste ting kommer med hjem.

Til aftensmad fik vi fiskefrikadeller lavet af fars og en rest kartoffelmos fra fryseren. Farsen var købt stærkt nedsat, fordi den skulle bruges dagen efter, så jeg købte to pakker og frøs dem begge ned. En enkelt pakke rørt op med kartoffelmos og med bulgursalat til (lavet af diverse grøntsagsrester fra køleskabet) mættede fint os alle fire. Det er en billig og sund aftensmad, som både mindsker madspild og glæder min sparsommelige side 🙂

Om at finde det man søger …

Idag gik den vilde tour de genbrugsbutik. Jeg arbejder stadig i mit gamle hood, så selvom vi er flyttet ud af byen kan jeg stadig besøge mine yndlingsgenbrugs-butikker ind imellem. Jeg forsøger at klare alle “nye” indkøb på genbrugsmåden, hvilket kræver en vis indsats, da det ikke altid lykkes i første hug. Men nogle dage lykkes det til overflod, og netop sådan en dag var idag.

På en time fik jeg købt “nye” højhælede pumps til at erstatte de tre par jeg solgte, fordi de var blevet for små i forbindelse med mine graviditeter (?). Skoene kostede den rørende sum af 40 kroner, er rigtig rare at have på, og er købt lige i tide til den næste store fest, hvor jeg gerne vil have højhælede på.

I næste butik fandt jeg “nyt” tøj til min store dreng. Jeg er ved at samle tøj sammen i hans næste størrelse. Vi sparer en del ved, at jeg køber tøjet undervejs, når jeg finder gode genbrugsting, og så supplerer vi op med økobomuld fra H&M når han rammer næste størrelse. Jeg købte et par bukser, to langærmede og to undertrøjer til sølle 160 kroner. Halvdelen var ubrugt, måske overskud fra et lagersalg, og det blødeste økobomuld fra Holly’s. Størstedelen af tøjet til mine drenge bliver købt som genbrug. Og vi bruger det tit til begge drenge, og sender (det der overlever) videre til genbrug igen.

Sidste butik gemte på netop den skuldertaske jeg længe har manglet, fordi den gamle er slidt op. Lynlåsen er stået helt af, og der er slidt hul i læderet. Planen er at sy den gamle taske om til en oversize clutch senere, da det meste af læderet stadig er fint. Den “nye” taske er i sort læder, og selvom den er lidt brugt, så er der mange gode år tilbage i den. Så jeg regner med, at der går lidt tid før jeg skal ud og erstatte den. Prisen var også helt okay, jeg fik den til 65 kroner fordi der var en lille flænge i foret, men det er hurtigt syet.

Så for 105 kroner fik jeg dækket to reelle mangler i min garderobe, og kan fortsætte mit gældprojekt uden at føle, at jeg mangler noget.

I forbindelse med flytningen fik jeg endelig afleveret det gamle stel fra min farmor til genbrug, og det føltes helt rigtigt at sende det videre. Og under mit første besøg i min nye lokale genbrugsbutik fandt jeg skåle og fade i et andet gammelt stel, som er meget mere mig, og jeg skyndte mig at købe det i stedet for. Selvom det egentlig bare handler om gammelt porcelæn, så tror jeg at det er vigtigt at huske, at netop ved at give slip på ting, som af en eller anden grund ikke er helt rigtige, så har man plads til og fokus på at finde de ting der er helt rigtige 🙂

Og sådan har jeg det også lidt med vores flytning. Vi var meget glade for vores gamle lejlighed, og det liv vi havde på Østerbro. Men vi føler os allerede godt på plads i vores nye omgivelser og vores nye liv, og beslutningen om at flytte føles på alle måder helt rigtig.

God aften derude.